Begynd at synge

Husk at varme op

Vi har tidligere fortalt om, hvordan sport og musik frigiver de samme velværehormoner, som også er kendt som endorfiner. En anden ting, som de to aktiviteter har til fælles, er, at begge aktiviteter kræver opvarmning.

Alle bør opvarme, når det kommer til at synge, men det er især vigtigt, at du sørger for at varme op, hvis du oplever, at du bliver hæs, når du har sunget meget. Du har måske tidligere været til en koncert og skrålet med på alle dine yndlings sange i løbet af 1,5 time, og dagen efter vågner du op med en hæs stemme. Hvorfor? Fordi du ikke varmede op, før du tog afsted til koncerten.

Sangopvarmning kan hjælpe dig med at synge længere tid

Hvis du synger om aftenen, er din stemme ofte allerede varm, da du typisk har brugt den til at snakke i løbet af dagen. Alligevel kan en godt opvarmning gøre vidundere, som blandt andet kan hjælpe dig med at synge i længere tid. Når du sørger for at varme stemmebåndet op, kan du ofte opnå dagens mål, når det kommer til, hvor lang tid du ønsker at synge.

Hvad går sangopvarmning ud på?

Det hele kan virke lidt misvisende, da din stemme ofte allerede er varm, da de fleste har en kropstemperatur på ca. 37 grader. Men det handler heller ikke som sådan om, at du skal øge den temperatur, men mere om at du skal sørge for at blødgøre stive muskler i halsen, så din stemme kan yde bedre.

Når det kommer til sangopvarmning, skal du sørge for at udstrække muskler i nakken, skuldre og ansigt. Derudover er vejrtrækningsøvelser også en vigtig del af sangopvarmning, så du fx undgår at blive hæs efter en times sang med koret.

Det vil sige, at sangopvarmning ikke nødvendigvis behøver at være kedelig opvarmning, hvor du fører stemmen op og ned i toneleje. Det har Danmarks Radio blandt andet bevist med to sjove videoer, der viser hvordan DR’s børnekor varmer op med både krop og stemme.

Sangopvarmning gør dig klar til showet

Sidst, men ikke mindst, kan opvarmning også hjælpe dig med at forberede dig i de endelige minutter, før du skal på scenen. Ti minutters sangopvarmning kort før “showtime” hjælper med at forberede dig både fysisk og psykisk. Når du synger sange med visse mønstre og gennemgår vante øvelser, hjælper du din hjerne med at opleve ro, og det kan fjerne enhver form for stress eller angst, som enhver kunstner kan opleve, lige før de skal ud og optræde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *