Er popstjernerne en del af Illuminati?
Det kan være svært for mange at forstå, hvordan det kan være, at nogle personer bare er bedre til at synge end andre. Er det talent? Skyldes det hårdt arbejde? Eller er der en sammensværgelse bag kendte popstjerner, som muligvis er en del af Illuminati?
Hvad er Illuminati?
Illuminati-ordenen blev stiftet af Adam Weishapt i 1776. Der var tale om et hemmeligt selskab, som arbejdede på at implementere Oplysningstidens teorier og at være med til at indføre en mere fri samfundsform.
Dog har der været tvivl om det egentlige formål med den oprindelige Illuminati-orden, mens der også har været tvivl, om den nogensinde forsvandt. Vi hopper frem til 1880’erne, hvor der blev dannet to Illuminati-selskaber i samme tidsperiode. Det ene selskab blev oprettet i München, mens det andet opstod i Paris.
Fra 1880’erne tager vi et spring frem til 1950’erne hvor vi oplevede de første Illuminati konspirationsteorier i USA. Her løb rygterne, at Illuminati-ordenen var lykkedes med at infiltrere sig på højt plan, når det kommer til regeringer og økonomi.
Artister i Illuminati-ordenen
Rihanna, Madonna, Katy Perry, Jay-Z, Miley Cyrus, Lady Gaga, Beyonce og mange andre artister bliver ofte anklaget for at være en del af Illuminati-ordenen. Artisterne bliver ofte anklaget for at benytte Illuminati-symboler på scenen. Her er der især tale om Beyonce, som ofte er i centrum af Illuminati konspirationsteorier.
For nylig udkom Netflix dokumentaren, som går bag Beyonces legendariske Coachella koncert i 2018. Her bar Beyoncé en sweatshirt med et B og et K, samt en trekant i midten. Følgere af Illuminati konspirationsteorier vil pege på, at der er tale om Illuminati-trekanten, som er en trekant med et øje i midten: “øjet som ser alting”.
På samme tid er stjernerne ikke blege for selv at prikke lidt til konspirationsteorierne. Madonna har tidligere udgivet en sang med titlen “Illuminati”, på albummet “Rebel Heart”, og Dronningen af Pop har også udtalt i et interview til Rolling Stone, at hun har kendskab til hvem de rigtige Illuminati er. Beyoncé synger “Y’all haters corny with that Illuminati mess” i sangen “Formation”. Katy Perry har også på et tidspunkt udtalt, at hun tror på rumvæsener. Men bluffer alle tre sangerinder, og bruger de bare konspirationsteorierne til at skabe god markedsføring?
Der er langt fra kun kvindelige artister, der bliver anklaget for at være en del af Illuminati-ordenen, som arbejder på at indføre en ny verdensorden. Som tidligere nævnt har Beyonces ægtefælle Jay-Z også været igennem samme mølle, og det samme gælder Kanye West og hans Influencer hustru Kim Kardashian. West er kendt for aldrig at være bange for at ytre sin mening, og derfor adresserede han også rygterne i hans gæstevers på T.I. singlen “Welcome to the World”
“People ask me shit about the Illuminati/ First off, fuck that mean?/ He loved Jesus when he he he was worse off, oh I see/ When they think a n***a is stupid rich/ People just start coming up with stupid shit”. Det hverken be- eller afkræfter teorien, og vi finder nok aldrig et endeligt svar.