Den danske forbindelse i højtalerens historie
Den første moderne højtaler blev bygget i 1915, hvilket kan virke sent for mange. Men for at kunne bygge den moderne højtaler var det nødvendigt at have en klar forståelse af elektricitet, lydbølger, fysik, radio mm.
Den elektromagnetiske del af den første højtaler blev udviklet tilbage i 1860erne, men herefter gik der ca. fyrre år med at udvikle et kendskab til materialet og akustikken, som skulle bane vejen til, at musik kunne komme ud igennem den første moderne højtaler. Men vidste du, at en dansker havde en finger med i spillet, da det kom til at bygge den første moderne højtaler?
Peter Laurits Jensen blev født på Falster i 1886 og han blev student i Danmark i 1902. Senere flyttede han til USA for at studere på Amherst College i delstaten Massachusetts, og her dimitterede han i de frie kunstner i 1906.
Men før da havde Jensen haft sit første arbejde som praktikant hos den danske telefontekniker Valdemar Poulsen, som opfandt Telegrafonen i 1898. Jensen startede hos Poulsen i 1903, og to år senere blev han forfremmet til at være hans assistent. I 1909 blev han sendt til USA for at hjælpe med at introducere Poulsen Radio Arc Systemet på det amerikanske marked.
Kort tid efter startede Jensen virksomheden Commercial Wireless and Development Co. sammen med elektroingeniøren Edwin S. Pridham. Sammen byggede de den første højtaler, som blev introduceret for offentligheden i 1915, som fik navnet Magnovox. Magnovox betyder “stor røst” på latin, og senere valgte de to opfindere også at omdøbe deres firma til Magnovox Company i 1917. Jensen kunne dog desværre ikke tage patent på sin opfindelse. Der var nemlig mange andre, som havde skabt noget lignende, og derfor blev den kloge dansker aldrig rig af sin opfindelse.
Opfindelsen fik dog hurtigt opmærksomhed, da højtalerne banede vej for, at de amerikanske politikere kunne tale til en stor folkemængde. I 1919 blev Magnovox-højtalerne blandt andet brugt til at forstærke en tale af den daværende præsident Woodrow Wilson til et publikum på 50.000 tilskuere i San Diego.
Ca. ti år senere startede den danske opfinder Jensen Radio Manufacturing Company i Chicago i Illinois I 1927. I 1940’erne fremstillede den virksomhed mere end halvtreds procent af de højtalere, som blev benyttet af uafhængige radiostationer i landet.
Ud over at have opfundet den moderne højtaler, var Jensen også med til at bane vej for High Fidelity (Hi-Fi), som var med til at forbedre den audio, som kom ud af højtalerne. Jensens teknologiske opfindsomhed blev også senere brugt af Fender og Gibson-Jensen, som inkorporerede Jensens teknik i sine forstærkere.
Jensen er også stadigvæk relevant i dag, selvom at han gik bort i 1961. Den italienske højttalerproducent SICA Altoparlanti genoptog produktionen af Jensen-højttaleren i halvfemserne, og derfor bør du stadigvæk skænke Jensen en tanke, når du lytter til audio, som kommer ud af højtalerne.